Hotel TRH Mijas
Gedigent og charmerende firestjernet hotel bygget i smagfuld andalusisk stil. Hotellet tilbyder desuden en dejlig have med springvand, og for de aktive er der en tennisbane.
Det indbydende poolområde har tilknyttet en stor terrasse med solstole, hvorfra der er en skøn udsigt over solkysten. Centrum af Mijas ligger blot fem minutters gang derfra, og kun 100 meter fra hotellet kan du tage bussen til Fuengirola (7 km.) eller til Málagá (ca 1. time). Hotellet har desuden restaurant, og vi har inkluderet morgenmad og middag under ophokdet. Du bliver indkvarteret i rummelige superior dobbeltværelser på ca. 20 m2.
Alle værelser er udstyrede med balkon eller terrasse der vender mod syd og Middelhavet. Værelserne har desuden alle de faciliteter, som man forbinder med et firestjernet hotel. Dette er ikke hotellet for dig, der vil bo i strandkanten, men hvis du ønsker at kombinere komfort og landsbyidyl, så er TRH Mijas et dejligt hotel til en uges afslapning, hvilket de meget positive anmeldelser på internettet også vidner om.
Du kan læse mere hotellets egen hjemmeside her.
Kulturrejser Europa er ikke ansvarlig for indholdet eller vedligeholdelsen af eksterne hjemmesider.