Skip to main content

Nytår i Cascais på Lissabonkysten

Topbeliggenhed til Nytår i charmerende Cascais

Festlig nytårsmiddag, sightseeing i Lissabon og Belém, togtur langs Tejo-floden, markedsbesøg, portvinssmagning og en helt særlig kage – det er, hvad der venter på denne nytårsrejse til Portugal. Vi bor i den hyggelige kystby Cascais på Lissabons Riviera, lidt uden for Lissabon. Et bedre udgangspunkt fås ikke for det nye år. Selve nytårsaften fejrer vi i hotellets restaurant med en indbydende middag med tilhørende vine og kaffe - og en formidabel udsigt over bugten, hvorfra det store fyrværkerishow kan opleves.

Derfor skal du rejse med os på nytårsrejsen til Portugal:

  • Du får en rejse udover det sædvanlige
  • Du fejrer nytårsaften med en festlig nytårsmiddag
  • Du bor på det hyggelige Hotel Baia i det historiske centrum og i første række til vandet
  • Oplev Lissabon og Belém
  • Vidende dansktalende rejseleder

Charmerende Cascais

Cascais er en perle af en by beliggende på den portugisiske Lissabon-kyst, byder på en skøn blanding af charmerende atmosfære, rige kulturskatte og skøn natur. Byen, der engang var en lille fiskerlandsby, har udviklet sig til en eftertragtet feriedestination, der tiltrækker besøgende fra hele verden, samtidig med at den har bevaret sin autenticitet.

Cascais emmer af afslappet stemning og masser af liv på især havnefronten. Og i den gamle bydel med sine brostensbelagte gader og farverige bygninger mærker du for alvor byens historie og karakter. Snus rundt i de små butikker, nyd et lækkert måltid mad på en af de lokale restauranter, eller gå en tur på strandpromenaden og se den smukke solnedgang over Atlanterhavet. Byen har noget for alle aldre og interesser

Udflugt til historiske Lissabon og Belém

Lissabon ses bedst til fods, og vores dansktalende rejseleder tager os med på opdagelse i de brostensbelagte gader og gennem byens forskelligartede kvarterer. Du får et fint indblik i, hvorfor Lissabon regnes for en af de smukkeste storbyer i Vesteuropa, og hører historien om den moderne storby og historiske højdepunkter. På vores ekstra udflugt runder vi bydelen Belém, som vidner om Portugals storhedstid som søfartsnation. Et absolut plus ved at bo i Cascais er nærheden til Lissabon, som nemt nås med kystbanetoget på små 45 min., hvilket vi naturligvis prøver.

Smag på Portugal

På denne nytårsrejse har du to inkluderede måltider ud over hotellets indbydende morgenmadsbuffet, så du kommer på opdagelse i det portugisiske køkken, både når det gælder hverdag og fest. Vi spiser to gange på hotellet, som er kendt for sit gode autentiske køkken, herunder en festlig nytårsmiddag. Du skal naturligvis også smage Portugals berømte portvin. Tilmelder du dig rejsens ekstra udflugt til Belém smager vi en himmelsk kage med en helt særlig historie og i Cascais, kan du tilkøbe en middag med petiscos, Portugals svar på tapas.


Velkommen på nytårsrejsen til Portugal hvor "Godt Nytår” bliver til "Feliz Ano Novo”!

Kort dagsprogram:

Dag 1: Ankomst. Transfer til Cascais. Velkomstmiddag (A)
Dag 2: Udflugt med toget til Lissabon inkl. portvin (M)
Dag 3: Ekstra udflugt med toget til Belém inkl. kaffe og kage. Nytårsmiddag (M,A)
Dag 4: Fridag. Tilkøb tapas-middag (M, A*ved tilkøb)
Dag 5: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, A = Aftensmad

Vi tager forbehold for ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Til Portugal. Indkvartering og middag (A)

Ankomst til Lissabon og transfer (45 min.) til kystbyen Cascais, en charmerende lille kystby lidt udenfor Lissabon. Her indlogerer vi os på det hyggelige Hotel Baia, som har byens bedste beliggenhed lige i smørhullet over for stranden, ved siden af rådhuset, og med restauranter og byen rundt om hjørnet. 
Hotel Baia er kendt for sin hyggelige atmosfære med traditionel portugisisk gæstfrihed, god mad og moderne bekvemmeligheder. Den samme familie har i flere generationer drevet hotellet, som er ikonisk for Cascais.  

Cascais er ægte portugisisk charme! Oprindeligt en lille fiskerby, og i dag en mondæn forstad til Lissabon med eksklusiv stemning; dejlige strande, flot arkitektur, farverige og kakkelklædte huse, maritim stemning og en livlig by med butikker og masser af spisesteder. Det er her, man gerne vil bo som portugiser!


Billeder: Cascais.

Om aftenen samles vi til fælles velkomst middag på hotellet. 

Dag 2: Udflugt til Lissabon med portvin (M) 

I dag skal vi på udflugt til Portugals skønne hovedstad, Lissabon. Vi spadserer til togstationen i Cascais, hvorfra vi hopper på det lille kystbanetog til Lissabon. Turen tager ca. 45 min. Undervejs nyder vi den fabelagtige udsigt, mens toget først følger Atlanterhavskysten og senere Tejo-floden ind til Lissabon. Vi står af ved endestationen Cais do Sodre, som ligger midt inde i centrum. I Lissabon skal vi rundt i det livlige og historiske centrum, hvor vi ser nogle af de vigtigste kulturelle og historiske seværdigheder i de gamle bykvarterer. Turen bringer os blandt andet til den store boulevard Avenida de Liberdade, som er Lissabons svar på Champs Elysées, og de livlige pladser Praça do Rossio og Praça do Comércio. 

Vi går også en tur i bydelen Alfama, hvor de små labyrinter af smalle gader, som oftest er bilfri. Det er blandt andet i dette kvarter, at fado med sin portugisiske guitar og melankolske musikstil og sang opstod. Hvis Lissabons katedral Sé er åben, kigger vi indenfor. Det er byens ældste kirke og opført i flere stilarter. Simpel, men også prangende i sin udsmykning og arkitektur. 

Undervejs hører vi om katastrofen i 1755, hvor Lissabon blev ramt af både et jordskælv og en tsunami, og hvordan byen blev genopbygget efter katastrofen. Desuden fortæller rejselederen om Lissabons historie, de mange spændende bygninger og om dagliglivet i Portugal. 

Dagens byvandring byder på et par oplevelser med et kulinarisk islæt. Vi runder Lissabons store madmarked Mercado da Ribeira, som er en god blanding af en traditionel markedsplads og boder med kulinariske delikatesser samt spisesteder ligesom vi skal smage et par glas portvin inden vi tager toget tilbage til Cascais.

Du kan også vælge at blive i Lissabon på egen hånd og selv tage toget retur. 

Dag 3: Fridag eller ekstra udflugt til Bélem. Nytårsmiddag (M,A)

Fridag eller du kan tilkøbe rejsens ekstra udflugt til Belém.

Rejsens ekstra udflugt, bringer os igen til togstationen og denne gang tager vi toget til Bélem, hvor nogle af Lissabons kendte attraktioner med tråd til den portugisiske søfartshistorie befinder sig. Vi går en tur i bydelen, som er en historisk og kulturel perle. Fæstningstårnet, Torre de Belém, vogter over indsejlingen til Lissabon. Faktisk er det byens vartegn og et mesterværk inden for manuelinsk byggestil. Tårnet var det sidste, de opdagelsesrejsende så fra Lissabon, når de sejlede ud i det ukendte. Det 60 meter høje ”Monumentet for de opdagelsesrejsende” rejser sig som et skib ved Tejo-flodens bred, hvor Portugals stolte sønner, deriblandt de store opdagelsesrejsende Henrik Søfareren og Vasco da Gama, skuer ud i horisonten. Kompasrosen med verdenskortet illustrerer, hvor langt omkring de portugisiske opdagelsesrejsende kom ud i verden. 

I Belém skal vi også smage en helt særlig kage "Pastel de Nata", som er blevet ekstra populær de senere år - og med god grund. Det er nemlig en meget velsmagende cremetærte! 


Billeder: Pastel de Nata / Torre de Belém. 

Nytårsaften fejrer vi med en festlig nytårsmiddag på hotellet med en fire-retters menu med tilhørende vine, musik, dans og festlig stemning. I Cascais har vi den absolut bedste plads til årsskiftet, hvor pladsen foran hotellet er et naturligt samlingspunkt for de lokale omkring midnat og hvorfra bystyrets fyrværkeri kan ses ud over bugten. Ved midnat skåler vi det nye år ind sammen med en portugisisk tradition.


Billeder: Nytår i Cascais.

 

Dag 4:  Gåtur i Cascais. Ekstra portugisisk tapas-middag (M. A* ved tilkøb)

Morgenmad på hotellet. Ligesom mange andre steder i verden er der her tradition for et havdyp for at markere det nye år. Stranden ligger lige overfor hotellet og indbyder til en måske ny tradition for dig? 

Nytårsdag er sædvanligvis en stille dag, og det er ingen undtagelse i Portugal. I dag har du fri og kan slappe af eller du har også mulighed for at følge med din rejseleder på en gåtur i Cascais, hvor vi kigger nærmere på denne lille perle. 

Billeder: Lissabon.

Om aftenen kan du tilkøbe en skøn middag i gåafstand fra hotellet i Cascais med gode vine og portugisernes svar på spaniernes tapas, petiscos, der er en række dele-venlige småretter. Middagen skal forudbestilles. 

Dag 5: Hjemrejse (M)

Transport til lufthavnen og hjemrejse til Danmark efter et oplevelsesrigt nytårsophold i Portugal med et farvel til 2024 og goddag til 2025.

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold. OBS! Rejsen er som sådan ikke strabadserende, men indeholder en del spadsereture og offentlig transport, hvorfor det kræves, at man har en udmærket fysisk formåen. 

Kort

Kort over nytårsrejsen til Cascais

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Cascais på dmi.dk her

Gennemsnitstemperaturen på rejsen Cascais - Portugals riviera

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
29/12 - 2/1Se rejsetider KøbenhavnNytårsrejse til Portugal 10.295,-Forespørg

Rejsens pris inkluderer:

  • Rejsens pris inkluderer:
  • Direkte fly København-Lissabon t/r 
  • Transfer fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Fire nætter på 4* Hotel Baia i standardværelse 1. og 2. sal 
  • Morgenmad
  • En middag på hotellet
  • Nytårsmenu med drikkevarer (vin, vand, kaffe)
  • Udflugt til Byvandring i Lissabon med tog inkl. markedsbesøg og portvin  
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Dobbeltværelse superior (3.-4. sal – city view) kr. 495 pr. person
  • Dobbeltværelse med balkon og havudsigt (1.-4. sal) kr. 1.095 pr. person
  • Dobbeltværelse til enebrug standard (1. – 2. sal) kr. 2.295
  • Dobbeltværelse til enebrug superior (3.-4. sal – city view) kr. 3.095 
  • Dobbeltværelse til enebrug med balkon og havudsigt (1.-4. sal) fra kr. 3.995
  • Ekstra udflugt (skal forudbestilles sammen med rejsen) 
         Halvdagsudflugt med tog til Belém inkl. kaffe og kage kr. 295
         Tapas middag med 1/2 flaske vin og vand kr.  325  
  • Entréer på udflugter
  • Byskat €2 pr. person pr. nat betales direkte til hotellet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Hotel

Hotel Baia, Lissabonkysten

Hotel Baia

Overnatning Dag 1 - 5

Hotel Baia cascais - Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Hotel Baia er beliggende midt i hjertet af Cascais på en af byens hovedstrøg med den skønneste udsigt til havet. "Fiskernes strand" ligger...

Se andre populære rejser her