Skip to main content

Cilentokysten – det hemmelige sydtalienske paradis

Cilentokysten, et par timers kørsel syd for Napoli og Amalfikysten, er en skjult oase af uberørt natur, indbydende sandstrande med krystalklart vand og en syditaliensk tilbagelænethed, der efterlader tid til at nyde livet, bordets glæder, og den helt ægte italienske kultur og charme.

International masseturisme er stadig et ukendt fænomen hér, men italienerne selv har tabt deres hjerter til den smukke kyst med de charmerende små byer, fantastiske strande og den lækre mad. Cilento er det lille eventyr, der bare venter på at blive udforsket.

Vi oplever Cilentokysten fra et skønt 4* hotel med direkte adgang til sandstrand og azurblåt hav. Vores udflugter tager dig virkelig langt fra alfarvej; på eventyr i ukendt territorier til klostre i bjergene, på kystvandring og til autentiske landsbyer, hvor tiden har stået stille i meget lang tid. Du har også mulighed for at opleve UNESCO-monumenterne i Pæstum, når vi besøger de enestående græske templer.

Derfor skal du rejse med os til Cilentokysten:

  • Italiensk charme i en helt autentisk kulisse
  • Varieret udflugtsprogram med fokus på både kultur og natur
  • Perfekt beliggende 4* hotel – med egen strand
  • Direkte fly København – Napoli
  • Dansktalende rejseleder

Kort dagsprogram for rejsen til Cilentokysten:

Dag 1: Ankomst til Napoli. Kørsel til Santa Maria di Castellabate. Byvandring (A)
Dag 2: Udflugt til Acciaroli og Castellabate (M)
Dag 3: Fridag (M)
Dag 4: Heldagsudflugt til Padula m. frokost på agroturismo (M,F)
Dag 5: Kystvandring med picnic (M,F)
Dag 6: Fridag eller sejltur med lokale smagsprøver (M)
Dag 7: Udflugt til Pæstums templer og besøg på bøffelfarm (M,A)
Dag 8: Kørsel til Napoli lufthavn. Hjemrejse (M*)

M=Morgenmad, F=Frokost, A=Aftensmad

*Ved tidlig hjemrejse udgår morgenmad på dag 8 (afgangen 3. maj).

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, og kørsel til Santa Maria di Castellabate. Byvandring, Velkomstmiddag (A)

Efter ankomst til Napolis lufthavn mødes vi med rejselederen og begiver os på vores køretur mod syd og Cilentokysten. Turen tager et par timer, og vi kommer gennem nogle flotte landskaber bl.a. kører vi lige forbi  vulkanen Vesuv, inden vi rammer flade landbrugsarealer for at møde bjergene igen når vi kommer til Cilentokysten.


Billede: Cilentokysten.

Velankommet til kysten, ordner vi formaliteterne på hotellet, og tager herefter den korte tur til fods til byen, Santa Maria. Her laver vi en kort orienterende byrundtur, hvor der er god tid til at købe sig en frokost, eller tage tilbage på hotellet og nyde faciliteterne.


Billede: Santa Maria di Castellabate.

Aftenen byder på en fælles velkomstmiddag på hotellet.

Dag 2: Udflugt til Acciaroli og Castellabate (M)

Cilentokysten er fyldt med små byer oprindeligt bygget omkring små fiskerlejer, hvor man har kunnet finde læ i de fortryllende små vige. En af disse, Acciaroli skal vi besøge idag. Området omkring Acciaroli, i den lidt sydligere del af Cilentokysten, er særlig kendt for sin art af rosmarin. Det har ifølge de lokale gjort at den smagfulde og sundhedsbringende plante er “skyld” i, at der findes usædvanligt mange i byen, der opnår at blive 100 år.


Billede: Autentiske Acciaroli.

Vi stopper her og har tid til at gå rundt og nyde det stille charmerende liv, og måske opdage, hvad det var, Hemmingway i sin tid faldt for, da han boede her på sin store Italiensrejse. Der er også tid til, at vi kan købe og nyde en lokal frokost – måske tilsat rosmarin.


Billede: Castellabate - byen med næsten det samme navn som den by vi bor i.

Vi fortsætter turen til middelalderbyen Castellabate, der er den lille fæstningsby, der ligger oppe på det lille bjerg ovenfor vores hotel, ca. 300 meter over havet. Fæstningen og havnen, hvor vores hotel ligger udgjorde en del af områdets forsvarsværker primært rettet mod Saracenerne (Araberne), som huserede i Middelhavsområdet fra ca. Det 5. – 15. Århundrede. Det var også med til at gøre Castellabate til områdets rigeste by i den periode. Her kan vi vandre i historie og smalle gader og fra borgen, nyde den mest fantastiske udsigt over Salernobugten.

Tilbage på hotellet har vi aftenen på egen hånd.

Dag 3: Fridag (M)

Dagen er til fri afbenyttelse, og vores rejseleder er naturligvis klar med forslag, hvis man ikke blot vil nyde stranden og hotellets faciliteter eller byens caféer og restauranter.

Et forslag kunne være, at tage turen med lokalbussen til Agropoli, der idag er områdets største by.


Billede: Strækningen fra Pæstum og ned over Cilentokysten er kendt for sine indbydende sandstrande.

Dag 4: Heldagsudflugt til Padula m. frokost på agroturismo (M,F)

Oplev charmen ved Padula på en spændende udflugt, hvor vi udforsker den virkelig landlige del af Campania. Turen dertil tager ca. 2 timer, hvor vi får rig lejlighed til at beundre den fine natur med store skove og mindre bjergområder.

Vi starter dagen med et besøg på det imponerende Certosa di Padula-kloster, grundlagt i 1306, kendt som et af Europas største og optaget på UNESCOs liste for verdenskulturarv. Her kan du beundre den storslåede arkitektur, de smukke haver og de historiske kunstværker, der gør dette sted unikt.


Billede: Det imponerende karteuserkloster Certosa di Padula - Italiens største kloster og UNESCO-verdensarv.

Vi besøger også den gamle bydel, hvor historie og landlig kultur smelter sammen i en labyrint af smalle gader og gamle bygninger, der fremstår i en charmerende harmoni mellem autencitet og atmosfære.

Vi kører herefter videre til en lige så autentisk frokostoplevelse – når vi skal spise på en nærliggende Agriturismo.

Efter frokosten kører vi tilbage mod den smukke Cilentokyst, hvor vi har aftenen på egen hånd.

Dag 5: Kystvandring med picnic (M,F)  

Op ad formiddagen mødes vi ved hotellet med godt fastsiddende fodtøj. Vi skal nemlig på en kystvandring med vores rejseleder, der har sørget for vi har proviant med. Turen går først til den lille kystby og vores naboby, San Marco, her kommer vi helt tæt på kysten ad små veje, og kan nyde naturen og stilheden som der er på den lille halvø vi vandrer på. Halvøen er et naturområde med skov og nogle små bjerge, men langs kysten har vi ikke de store stigninger. Målet for vores lille picnic er det lille fyrtårn ved Punta Licosa – og vel fremme indtager vi den medbragte mad. Vi tager det roligt, og laver fotostop undervejs og nyder de smukke omgivelser.


Billeder: Udforsk Cilentos landskab og udsigter på en naturskøn vandring.

Turen frem og tilbage til Punta Licosa er på i alt 11 km. Vandringen er let og der er omkring 100 højdemeter på ruten. Husk det gode fodtøj, godt med drikkevarer og solcreme. Vi går samme rute ud og hjem, og på hjemturen kan man f.eks. tage den i helt eget tempo og måske nyde en aperitivo, når vi igen passerer San Marco.

Efter vandringen har vi resten af dagen på egen hånd.

Dag 6: Fridag eller ekstraudflugt med sejllads langs Cilentokysten (M) 

Dagen er på egen hånd i Santa Maria di Castellabata, hvor hotellets gode faciliteter måske lokker til en helt rolig stranddag, eller man kan gå på jagt efter gode kulinariske oplevelser på byens restauranter.

Du kan også vælge at deltage på en hyggelig og afslappet livsnyder sejltur langs Cilentokysten. Man kunne kalde det for en lille “skovtur til søs”. Vores båd ligger til i San Marco og vi går sammen fra hotellet til San Marco. ca. 2 km., hvor båden venter os. Herefter kan vi nyde den “hemmelige kyst” fra vandsiden, og vi får også rig lejlighed til at slappe helt af, og tage nogle svømmeture, eller blot nyde udsigterne og solen fra båden.


Billeder: En tur på havet - glæd dig til at se kysten fra vandsiden af.

Man kan få udleveret snorkler og masker, hvis man gerne vil opleve hvad havet gemmer på under overfladen, og der er både brusebad og beskedne omklædningsfaciliteter ombord.

Sejlturen tager os ud forbi Punta Licosa, som vi besøgte på vores vandretur, og lidt længere ned af kysten til Agnone.  Vi bliver budt på smagsprøver fra det lokale køkken, som en slags minifrokost, og der serveres drikkevarer til.

Dag 7: Udflugt til templerne i Pæstum og besøg på bøffelfarm (M,A)

Dagens udflugt går til de græske ruiner i Pæstum. Vi er naturligvis ikke de første danskere her, for flere har meget tidligt taget turen dertil, bl.a. H. C. Andersen og flere af de berømte guldaldermalere i midten af 1800-tallet. Takket være dem, har mange allerede kunnet beundre de imponerende græske templer på de danske kunstmuseer, og fornemme den fred og ro, som herskede i området for knapt 200 år siden. Ikke meget har ændret sig siden da, og selv med lidt flere turister finder vi stadig fred, ro, skøn natur og tid til fordybelse. For de, der har lyst, er der også mulighed for at besøge museet, hvor man bl.a. kan beundre den helt enestående ”Dykkerens grav”, som er fundet i området. Vi tager turen sammen med en lokalguide, så vi får vendt hver en sten.


Billede: Templerne i Pæstum.

Campania regionen er intet mindre end verdensberømt for sin mozzarella. Vi tager på et besøg på en bøffelfarm, hvor man bruger bøflens mælk til at lave den berømte bøffelmælksmozzarella. Her oplever vi, hvordan man laver den berømte og lækre spise.   

Efter besøget tager vi tilbage til hotellet, og har fælles afskedsmiddag på hotellet.

Dag 8: Kørsel til Napoli lufthavn. Hjemrejse (M*)

Vi kører tidligt mod lufthavnen i Napoli efter en fantastisk uge ved den “ukendte” smukke Cilentokyst.

*Ved tidlig hjemrejse udgår morgenmaden den sidste morgen. Det er muligt at købe kaffe og lidt at spise i Napoli lufthavn (gælder afgangen 3. maj).

Kort

 

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Castellabate på dmi.dk her

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
3/5 - 10/5Se rejsetider KøbenhavnCilentokysten - det hemmelige italienske paradis10.995,-Bestil
10/5 - 17/5Se rejsetider KøbenhavnCilentokysten - det hemmelige italienske paradis11.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København – Napoli t/r
  • Bagage på flyrejsen
  • 7 nætter på 4* Grand Hotel Santa Maria
  • Morgenmad
  • 2 x Frokost
  • 2 x Middagsmad
  • Udflugter i følge program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg fra 1.995 kr. pr. pers.
  • Sejltur med prøvesmagning, 645 kr. pr. person (gennemføres ved min 10 deltagere)
  • Byskat i Castellabate, ca. 2€ pr. nat pr. person, betales på hotellet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr 95 kr. pr. pers

Hotel

Grand Hotel Santa Maria

Grand Hotel Santa Maria

Overnatning Dag 1 - 8

Grand Hotel Santa Maria - Grand Hotel Santa Maria er et 4-stjernet hotel placeret på en privat strand med en afstand på blot 300 m til byens centrum. Inden for en radius på 500 meter er der en række...