Skip to main content
Berat,
Vacker natur, hus och berg på en resa genom Albanien.
Frodig natur, bergslandskap och skog i Albanien.
Skanderbergs staty i Albaniens huvudstad Tirana på en gruppresa.
Historiska kvarter i UNESCO-listade Gjirokaster, på en resa till Albanien.
Nationalparken Butrint med arkeologiska sevärdheter på en resa genom Albanien.
Vackra sandstränder, sol och hav i semesterorten Dhermi på en resa genom Albanien.
Kaffe och lokal mat och frukt på marknad i Albanien.
Staden Berat och mysiga gränder på en rundresa genom Albanien.

Autentiske Albanien

Rejs med os til det autentiske Albanien

Vi rejser til Albanien – det tidligere, lukkede land, som nu åbner sig for omverden, så vi får muligheden for at opleve de gemte, arkæologiske fund, autentiske landsbyer, hvor tiden nærmest står stille, og krystalklart vand ved de dejlige strande.
Det albanske folk er nysgerrigt og venligt og viser med stolthed sit land frem for os. Landets historie er lang og fængslende, og det lækre, middelhavsprægede køkken, der henter inspiration fra lande som Grækenland og Italien, kan tilfredsstille selv den værste madkritiker.
Tag med på en grupperejse, hvor vi oplever det ægte Albanien indefra!

Derfor skal du rejse med os på kulturrejse til Albanien:

  • Historiske byvandringer med lokal guide
  • Besøg i UNESCO-bevarede Berat og Gjirokastër
  • Rundvisning på den arkæologiske fundplads Burint
  • Vinsmagning på en lokal vingård

Naturlige kilder, paradisstrande og hovedstaden Tirana

Sammen med vores lokale, dansktalende Albanien-ekspert oplever vi dramatiske bjerge, historiske og velbevarede pladser og kyst ud mod Adriaterhavet i jagten på landets største seværdigheder. I ruinbyen Butrint rejser vi ca. 3000 år tilbage i tiden, og ved Det Blå Øje kigger vi ned i den dybe vandkilde, som er både smuk og legendarisk. Kommunisterne trænger sig på, når vi besøger tyrannen Hoxhas bunker i hovedstaden Tirana, som i dag blomstrer af udeliv, forretninger og grønne parker.

Albanske måltider og dejligt samvær

Måltiderne på rejsen bliver mindeværdige, når vi en af dagene bliver budt på frokost hos en beboer i landsbyen og andre dage slapper af på en restaurant ved det glitrende hav. Fordi vi bor flere forskellige steder i løbet af rejsen, får vi mulighed for at udforske Albanien til bunds.

Kort dagsprogram for rejsen:

Dag 1: Ankomst til Tirana og videre til Berat (A)
Dag 2: Byvandring i Berat og videre til Gjirokastër (M, F, A)
Dag 3: På opdagelse i Gjirokastër og frokost på en lokal gård (M, F)
Dag 4: Udflugt til Butrint og kystbyen Ksamil (M, F)
Dag 5: Byrundtur i Durrës og ankomst til Tirana (M, F, A)
Dag 6: Byvandring og besøg på Bunk’Art i Tirana (M, A)
Dag 7: Markedsbesøg og Tiranas seværdigheder (M, A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Bemærk: Programmet er vejledende, og ændringer i rækkefølgen kan forekomme.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Tirana og videre til Berat (A)

Vi lander i lufthavnen i Tirana, hvor vores dansktalende guide møder os. Når vi har fået vores bagage, sætter vi os i bussen, som kører os til Berat – en af Albaniens mest charmerende og historiske byer. Berat, der også er kendt som ”byen med de tusinde vinduer”, byder på en skøn blanding af ottomansk arkitektur og rig historie. Vel fremme checker vi ind på vores hotel, som ligger i den gamle bykerne i gåafstand til de største seværdigheder. Om aftenen nyder vi en velkomstmiddag på en hyggelig restaurant i nærheden.

Dag 2: Byvandring i Berat og videre til Gjirokastër (M, F, A)

Dagen begynder med morgenmad på hotellet, inden vi begiver os ud på en guidet byvandring i Berat. Her oplever vi den unikke arkitektur med de karakteristiske hvide stenhuse, som klamrer sig til bjergsiderne. Vi promenerer gennem de maleriske brostensbelagte gader og besøger både gamle moskéer og kirker samt det imponerende slot, der ligger over byen på toppen af en bakke. Ved frokosttid kører vi til en vingård, hvor vi får en rundvisning, prøvesmagning og en frokost med lokale specialiteter.

Albanien er et interessant vinland, da landet var en del af den tidlige vinudvikling i Europa. Vinkulturen blev dog kraftigt påvirket af det ottomanske rige, hvor vinproduktionen i princippet helt forsvandt. Den blomstrede i en kort periode, men da landet havnede bag jerntæppet, fik vinkulturen igen en chance. I dag arbejder man for at højne kvaliteten og fokuserer meget på de hjemlige druer. Efter frokosten fortsætter vi sydpå mod Gjirokastër, hvor vi checker ind på vores hotel og afslutter dagen med middag.

Berat, Albanien.
Billede: Berat - også kaldet "byen med de tusind vinduer".

Dag 3: På opdagelse i Gjirokastër og frokost på en lokal vingård (M, F)

I går var vi på opdagelse i byen med de tusinde vinduer, og i dag er det blevet tid til at lære ”byen med de tusinde trin” at kende. Bygget på de stejle skråninger i Drinodalen er Gjirokastër, sammen med Berat, optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Byen er blevet anerkendt takket være dens originale ottomanske arkitektur fra 1600-tallet. De hundredvis af huse, som findes i byen, er alle bygget i hvide sten og har trædetaljer i balkonerne og vindueskarmene. Vores rejseleder introducerer os til byen og tager os med op til borgen, som ligger synligt fra sin bakketop.

Den UNESCO-listade staden Gjirokastër i Albanien.
Billede: Byen Gjirokastër er UNESCO-verdensarv.

I løbet af vores dag i Gjirokastër kommer vi også tæt ind på det lokale liv, når vi indbydes til frokost hos en beboer i landsbyen. Eftermiddagen er herefter på egen hånd, og her er nok at se på. Gå på opdagelse i eget tempo i den gamle by, og kig ind i de små gavebutikker, eller aflæg den historiske bygning Zekate House et besøg. Indenfor stenvæggene finder du et etnografimuseum. Middag er på egen hånd og kan nydes på en af byens mange restauranter.

Dag 4: Udflugt til Butrint og kystbyen Ksamil (M, F)

Vi tager fra Gjirokastër i løbet af morgenen og begiver os mod kysten ved Ksamil og Det Ioniske Hav. En dejlig busrejse venter os, over bjerge og gennem dale til Butrintsøen. Vi rejser tilbage i tiden, når vi besøger Butrint, en stor og meget stemningsfuld arkæologisk fundplads, som er ca. 3000 år gammel. Butrint har både været en græsk handelsby og en romersk by. Det er en fantastisk oplevelse, der sætter fut i fantasien at opholde sig lidt i amfiteateret, spadsere blandt søjler og portaler samt besøge det gamle badehus, som omgives af frodigt grønt, hvor de salte, varme havvinde blæser ind. Butrint er også optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Historiska lämningar i Butrint på en resa genom Albanien.
Billede: Historiske levn i Butrint.

Har du lyst til at bade, er der mulighed for et hurtigt dyp i havet efter frokost på en af restauranterne langs den skønne bugt. Vi vender tilbage til Gjirokastër i tid til aftensmad.

Dag 5: Byrundtur i Durrës og ankomst til Tirana (M, F, A)

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet og tager nordpå mod havnebyen Durrës, Albaniens næststørste by. Her er vi på en kort byvandring, hvor vi besøger det romerske amfiteater, det største på Balkan, samt det venetianske tårn, som vidner om byens historiske betydning. Vi holder en frokostpause ved Adriaterhavet, inden vi fortsætter mod hovedstaden Tirana.

Kustparadiset Dhërmi med stränder och parasol i Albanien.
Billede: Kysten

I snart en uge har vi søgt efter Albaniens historiske skatte, smukke naturområder og glitrende havnebyer. Vi er kommet om bag fortæppet og har lært landets kultur og ophav at kende, og nu udestår kun hovedstaden Tirana – finalen på vores enestående rejse. Vi tager serpentinevejen mod Vlorë og passerer gamle og fascinerende byer undervejs. Vel fremme i Tirana checker vi ind på vores centralt beliggende hotel, hvor vi er i gåafstand til byens seværdigheder. Til aften spiser vi middag sammen på en lokal restaurant.

Dag 6: Byvandring og besøg på Bunk’Art i Tirana (M, A)

I dag udforsker vi Albaniens hovedstad Tirana. Vi begynder med en guidet tur gennem byens livlige centrum, hvor vi ser de farverige bygninger, smukke parker og den spændende arkitektur. Vores byvandring rundes af i kvarteret Blloku, som engang var et område omgærdet af myter, hvor de albanske ledere levede uforstyrret og beskyttet fra offentligheden. I dag er Blloku et eksklusivt område med mange butikker, natklubber og barer, hvor alle er velkomne. Vores tur fortsætter til Bunk’Art 1, en underjordisk bunker bygget i 1970’erne for at beskytte Albaniens ledere i tilfælde af atomkrig. Bunkeren er nu et museum, som giver et gribende indblik i landets kommunistiske historie. Middagen indtager vi på en af guidens favoritrestauranter, hvor vi smager på lækre skaldyr og fisk.

Albaniens huvudstad Tirana på en resa till Albanien.
Billede: Albaniens hovedstad, Tirana.

Dag 7:  Markedsbesøg og Tiranas seværdigheder (M, A)

Vi begynder dagen med et besøg på et lokalt marked i det centrale Tirana, hvor vi får mulighed for at handle lokale varer og souvenirs. Herefter besøger vi Pyramiden, et monument oprindeligt bygget som hyldest til den tidligere diktator Enver Hoxha, men som for nylig er blevet bygget om til et ungdomscenter. Pyramiden fungerede som et museum i blot to år, før den blev tømt under de omvæltninger, der skete i Østeuropa i begyndelsen af 1990’erne. Senere er bygningen blevet brugt som diskotek, forlystelsessted og som Natos hovedkvarter under Kosovo-krisen.

Resten af dagen er fri til egne opdagelser i Tirana, inden vi afslutter aftenen med en fælles afskedsmiddag.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Vi vågner på rejsens sidste dag og begiver os mod lufthavnen for at rejse hjem til Danmark.

Kort

Geografisk karta över Albanien.

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Tirana på dmi.dk her