Skip to main content

Island - 5 dage med store oplevelser

Rejs med på 5 dages eventyr, med unikke oplevelser på Island og i Reykjavik

Spruttende gejsere og brusende vandfald er blot nogle af de højdepunkter, som du har i vente sammen med vores dygtige danske rejseleder, på denne rejse til eventyrlige Island. Med base Selfoss og i Reykjavik, skal vi sammen opleve den verdenskendte Gyldne Cirkel, hvor vi skal se Þingvellir (Thingvellir) National Park, Gullfoss og Strokkur. Vi skal også køre ved Islands sydkyst, hvor de smukke vandfald: Seljalandsfoss og Skógafoss venter vores besøg, og herudover kan vi se frem til en guidet gåtur i Reykjavik. Undervejs dykker vi ned i den islandske historie, og får fortællinger om fortid, nutid og fremtid.

Derfor skal du rejse til Island med os :

  • Du får en stor inkluderet naturoplevelse ved Islands sydkyst
  • Rejsen inkluderer oplevelser ved Den Gyldne Cirkel
  • Rejsen inkluderer guidet gåtur i Reykjavik
  • Du får indblik i Islands historie fra fortid, nutid til fremtid
  • Mulighed for at besøge Sky lagune og Secret lagune
  • Dansktalende rejseleder

Store kulturelle oplevelser på Island

Glæd dig til ubeskrivelige naturfænomener, hvor naturens kræfter viser sig fra de smukkeste sider. På denne rejse skal du både opleve den verdenskendte "Gyldne Cirkel", som ligger i nationalparken, der er på UNESCOs verdensarvliste. Du skal også opleve Islands sydkyst, der byder på vandfald, sorte strande og vulkanske landskaber.

Velvære ved Sky Lagoon på Island

På denne rejse har du også mulighed for at opleve de naturlige bade ved Sky lagune, der er placeret lidt uden for Reykjavik. Her er oplevelsen med fokus på velvære, og afslapning i den smukke lagune, der varmer godt i april måned.

Reykjavik og Selfoss

Oplev også den hyggelige lille by Selfoss og den moderne hovedstad Reykjavik, hvor vi på denne rejse har vores base. Her er der god mulighed for at opleve byernes atmosfære og spændende tilbud, og herudover er det et godt udgangspunkt for vores mange naturoplevelser på Island.

Kort dagsprogram for rejsen til Island:

Dag 1: Ankomst, broen ved de 2 kontinenter, Selfoss, samt velkomstmiddag (A)
Dag 2: Den Gyldne Cirkel, mulighed for besøg ved Secret Lagoon (M,F)
Dag 3: Islands smukke sydkyst (M,F)
Dag 4: Gåtur i Reykjavik og mulighed for at besøge Sky Lagoon (M)
Dag 5: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, broen ved de 2 kontinenter, Selfoss (A)

Vi flyver en kort flyvetur og med direkte til Island. Her lander vi i Keflavik og stiller uret tilbage, inden vi er klar til at køre mod Selfoss. På vejem mod byen gør vi et stop ved blandt andet  "broen over de to kontinenter".

Island er et af de få steder i verden, hvor man kan se og opdage de geologiske kræfter, der former vores planet, på overfladen. På Reykjanes-halvøen er skellene mellem de tektoniske plader særligt synlige, og broen (15 meter lang), der spænder over en lille kløft, markerer dette imponerende naturfænomen - og så forbinder broen pladerne mellem nordamerikanske og eurasieske tektoniske plader. Sprækken udvider sig iøvrigt med en hastighed på ca. 2 centimeter om året. 

Vi kører mod Selfoss og indkvarterer os på vores hotel, hvor vi spiser en hyggelig middag i hinandens selskab i hotellets restaurant.

Dag 2: Den verdenskendte Gyldne Cirkel (M,F)

Efter morgenmaden drager vi straks på eventyr.

Første stop er ved den ”Den Gyldne Cirkel”, som dannes af det historiske Þingvellir (Thingvellir) National Park, det geotermiske område; Geysir, og "Det Gyldne Vandfald" ved navn Gullfoss.

Þingvellir (Thingvellir) National Park er vores første møde med det smukke islandske landskab. Omgivet af stejle stenvægge og vulkansk lava, kan man nemt forestille sig datidens høvdinge, der stod på klipperne og diskuterede landets love. Vi får en helt særlig oplevelse ved kløften, hvor Nordamerika og Europas tektoniske plader adskilles af den naturlige kløft i landskabet. Det er intet under, at parken i 2004 blev optaget på UNESCOs verdensarvliste.  


Billede: Thingvellir National Park.

Vi spiser en inkluderet frokost og herefter fortsætter vi sydpå til Islands flotte vandfald; Gullfoss, bedre kendt som "Det Gyldne Vandfald". Herigennem løber Floden Hvitá, og hvert sekund strømmer ca. 100 kubikmeter vand igennem vandfaldet. Det er nemt at forstå, at dette fantastiske naturfænomen er en af Islands allerstørste seværdigheder.

Den Gyldne Cirkel er komplet ved Geysir, den geotermiske kilde, hvor gejseren ”Strokkur” er i udbrud hvert femte minut. Gejseren sprøjter stolt vand over 20 meters høje vandsøjle i vejret.

Som en ekstra oplevelse på turen får du mulighed for at tilkøbe det termiske vidunder, Secret Lagoon – en skjult juvel blandt Islands varme kilder. Her kan du nyde en dukkert i det naturligt opvarmede vand, som holder en behagelig temperatur på 38-40 grader. Dette er et af landets ældste naturlige svømmebassiner og giver dig den perfekte mulighed for at slappe af og nyder det varme vand. Husk badetøj og håndklæde. (Tilkøbspris per person 295 kr. )


Billeder: Gullfoss - Det Gyldne Vandfald / Gejseren Strokkur.

Tilbage i Selfoss er aftenen til afslapning.

Dag 3: Enestående naturoplevelse på Islands sydkyst (M,F)

Dagen i dag byder på mere af den smukke islandske natur, når vi kører langs sydkysten, hvor vi blandt andet ser vandfald, vulkanske baggrunde og de unikke sorte strande. 

Vandfaldene; Seljalandsfoss og Skógafoss imponerer med dets omkringliggende natur, og ved Sejlandsfoss får vi en unik mulighed for at komme bag om vandfaldet, der fra en højde på 60 meter, kraftfuldt kaster strømme af vand ned fra en klippe, i en lille dam.


Billeder: Islandske heste / Seljalandsfoss-vandfaldet.

Herefter går turen mod Vik-området ved den imponerende vulkanske bjergkæde Eyjafjöll, hvor vi kan se de storslåede vulkaner Eyjafjallajökull og Katla, der stadig ulmer lige under jordens overflade. Vi oplever den berømte Reynisfjara med sin sorte sandstrand og bølgerne fra det vilde Atlanterhav, og den inkluderede frokost spiser vi i Vik.

Dagens sidste stop er ved gletsjeren Sólheimajökull, hvor man tydeligst kan se hvordan gletsjeren forsvinder stille og roligt ind på grund af klimaændringer. Vi kommer så tæt på som muligt og viser udviklingen af gletsjeren sidste 30 år.

Efter en oplevelsesrig dag, kører vi retur til Selfoss, hvor aftenen er til egne oplevelser. 

Dag 4: Reykjavik, gåtur i byen og mulighed for at opleve Sky Lagoon (M)

Efter morgenmaden kører vi til Reykjavik. Her går vi en tur i byen og ser de store seværdigheder og herefter er der tid til egne oplevelser.

Som tilvalg kan du vælge at tage med ud til Sky Lagoon. Sky Lagoon er et naturligt spa, med geometriske bade og mineralrigt vand - og med en skøn udsigt over Atlanterhavet. 
Tager du med på udflugten til Sky Lagoon, så tager vi afsted om eftermiddagen. Tilkøbsprisen er på 895 kr. per person og inkluderer transport t/r fra Reykjavik og éntre og "de 7 ritualer". Opholdet ved lagoonen er ca. 2 timer. 

Dag 5: Hjemrejse (M)

Efter morgenmaden er det tid til at køre mod lufthavnen, efter en storslåede rejse til Island. 

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse


Se den aktuelle vejrudsigt i Reykjavík her på dmi.dk

Kort

Rejsen Island – eventyr blandt gejsere og vandfald

Praktiske oplysninger

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Island varierer efter vores sommer- og vintertid. Sommertid: - 2 timer/vintertid: - 1 time.

Vejret

I vores rejsemåned i april forventes temperaturen typisk at være mellem 0°C til 5°C

Valuta

Islandske kroner. De fleste steder tager mod betalingskort. 

Øvrigt

Det anbefales, at medbringe varmt tøj og gerne en rygsæk til at tage med på udflugterne.
Husk badetøj, såfremt du deltager på ekstraudflugten til Sky Lagoon og Secret Lagoon. 
 
Alle udflugter vil blive gennemført med hensyntagen til vejrforholdene. 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
23/4 - 27/4Se rejsetider KøbenhavnIsland - eventyr blandt gejsere og vandfald13.495,-Bestil

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly København - Keflavik t/r
  • Bagage på flyet
  • 3 nætter på hotel i Selfoss og 1 nat på hotel i Reykjavik 
  • Morgenmad, velkomstmiddag, 2 x frokost
  • Gåtur i Reykjavik
  • Udflugt til Den Gyldne Cirkel
  • Udflugt til Islands sydkyst
  • Transport if. program
  • Dansktalende rejseleder

Prisen inkluderer ikke:

  • Enkeltværelse, kr. 2.595,-
  • Secret Lagoon, kr. 295,-
  • Sky Lagoon, kr. 895,- 
  • Forsikringer
  • Øvrige entreer ud over program
  • Administrationsgebyr kr. 95,- per person

Se andre populære rejser her