Varmt velkommen til Andalusien!
Hver efterår, når mørket begynder at trænge sig på herhjemme, hanker vi op i kufferterne og rejser mod Sydens sol som værter for Kulturrejser Europas rejselystne gæster, og står klar til at byde alle de forventningsfulde rejsende velkommen til Det Gode Liv allerede ved ankomsten til Málaga lufthavn.
Det er virkelig ikke særlig svært at føle sig velkommen her. Man bliver meget hurtigt opmærksom på, at det andalusiske lys er en vitaminpille, der får kroppen til at vågne op, og havets blå nuancer er ren balsam for den lidt trætte vintersjæl. Og selvom ingen kan give solgarantier, som vi danskere helst ville ønske var muligt, så kan vi kun konstatere nu, halvvejs inde i vores første sæson, at solen faktisk har skinnet næsten hver dag i flere måneder. Det er egentlig ikke overraskende overhovedet, da vi befinder os på Spaniens solkyst, hvor solen skinner i mere end 300 af årets dage.
Billede: Andalusiens solstråler varmer helt ind i knoglerne.
Under vores værtsophold her i Andalusien har vi dagligt mødt gæster, der fortæller, hvordan de oplever mere energi, og det er tydeligt at se både på smilene og deres gode kulør. Gæsterne fortæller, at de nyder selv at kunne fylde dagene med lige det de har lyst til. Mens vi sidder her i morgensolen og skriver dette, ser vi at nogle er på vej til deres morgenkaffe i restauranten, en anden har allerede taget den obligatoriske badehætte på og er klar til en tidlig vandaerobictime, og yderligere to går hånd i hånd ud på den syv kilometer lange strandpromenade, som Mijas kommune har ladet bygge langs kysten. Her går lokale pensionister og lufter deres små pelsede venner, og veltrænede unge mennesker er på løbetur og vi hotelgæster fra det høje Nord, der er på flugt fra vinteren, tager os en morgengårtur langs havet.
Vil du også opleve Det Gode Liv? Se afrejsedatoerne her!
For over 180 år siden ankom en anden kendt nordbo til Andalusien. Den rejsende var H. C. Andersen, og dette var hans tredje forsøg på at gennemføre den lange rejse til Spanien. Det lykkedes og viste sig at være det værd, for han forelskede sig øjeblikkeligt i både landet og folket. Da han til sidst forlod Solkysten, skrev han:
"Jeg har på ingen måde følt mig så lykkelig og så hjemme som jeg har i Spanien. Indbyggernes livsstil, vaner og temperament, og havet... alt dette var så nødvendigt og godt for mig, fandt jeg ud af [...] Og jeg fandt også noget endnu vigtigere; venlige, forstående mennesker."
Vi håber fremover, at kunne byde mange flere Det Gode Liv gæster velkommen - rejsende, som går i H. C. Andersens fodspor, og lader sollyset skinne på sig - og som under sig selv Det Gode Liv!
Billede: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Andalusien.
Andrea og Mikael - værtspar på Det Gode Liv i Andalusien i vinterhalvåret 2023/2024.