Skip to main content

Rejseleder - Tina Montalbano

Tina har snakket italiensk hele sit liv og tilbragt meget tid i Italien – og om nogen kender hun til den italienske kultur, hverdag og gastronomi. Det nære forhold til Italien - og en livslang interesse for Roms historie - gjorde da også, at Tina i 2002 besluttede sig for at flytte til Rom – og gøre sin hobby til sin levevej.

Fra et job i Danmark inden for IT tog hun springet og uddannede sig til rejseleder. I en periode arbejdede hun som charterguide, men fik senere job hos et lokalt rejsebureau i Rom. Et bureau, der arrangerede rejser for skandinaviske turister, hvilket gav hende en øget indsigt i rejsebranchen fra den anden side af skrivebordet. Samtidig forberedte hun sig på at tage den eftertragtede lokalguideeksamen i Rom.

I 2006 begyndte hun at arbejde som guide for tilrejsende danskere, efter at hun var blevet ansat som turisttolk for Roms kommune. Det medførte bl.a. mange spændende virksomhedsbesøg, hvor hun deltog som oversætter for danske grupper.

Siden 2010, hvor hun bestod den eftertragtede lokalguideeksamen, har hun arbejdet fuld tid som autoriseret lokalguide i Rom og omegn. For Tina er det en stor fornøjelse at fremvise så smuk en by som Rom og give gæsterne et indblik i Roms omfattende historie, dagligdag, madvaner og kultur.

Du kan møde Tina på vores rejser til: Rom.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket