Sommer på Seinen – 5-dages flodkrydstogt
Velkommen til vores 5-dages flodkrydstogt og nyhed Seinen, der starter i den romantiske by Paris og fører dig til den maleriske havneby Honfleur ved Den Engelske Kanal. Denne sejlads byder på en perfekt blanding af historie, kultur og afslapning, hvor vi undervejs kan nyde Frankrigs skønhed fra flodens stille vand.
Derfor skal du rejse med os på flodkrydstogt på Seinen:
• Komfortabel sejlads langs Seinen på vores flodkrydstogtskib
• Inkluderer helpension og et godt udvalg af drikkevarer til maden og i baren ombord
• Inkluderer bustur i Paris samt gåture i Vernon, Rouen og Honfleur
• God tid til at nyde den rolige sejladsen
• Dansktalende rejseleder
Oplev Paris
Vi starter vores eventyr i Paris, hvor vi tager på busrundtur med vores rejseleder, for, fra bussen, at se ikoniske monumenter som Eiffeltårnet, Champs-Élysées og Triumfbuen. Herudover får vi tid på egen hånd til at opleve byen i eget tempo.
Vernon – Et glimt af Middelalderens Frankrig
Besøg den charmerende middelalderby, der har været vidne til store historiske begivenheder, fra Hundredårskrigen til Anden Verdenskrig. Nyd en gåtur gennem gaderne med vores rejseleder og oplev byens afslappede atmosfære, inden vi sejler videre mod Den Engelske Kanal.
Charmerende Honfleur – En kunstners drøm
Den maleriske havneby Honfleur, beliggende ved udmundingen af Seinen til Den Engelske Kanal, har inspireret utallige kunstnere med sine farverige bygninger og den smukke havnefront. Vi tager på gåtur rundt i byen med vores rejseleder, og har list tid til at udforske byen på egen hånd.
Rouen – Byen med de 100 spir
I Rouen mødes historie og kultur i hjertet af Normandiet. Kendt for sine imponerende katedraler og den dramatiske historie omkring Jeanne d'Arc, byder byen på fascinerende middelalderlig charme og det moderne franske liv. Vi går en tur i byen med vores rejseleder, og har også lidt tid til egen oplevelser.
Afslapning og komfort på skibet
Vores komfortable turistklasseskib byder på afslappende atmosfære med dedikeret personale og god mad, hvor både helpension og et godt udvalg af drikkevarer er inkluderet i rejsens pris til maden og i skibets bar. Læn dig tilbage og nyd udsigten fra soldækket, mens vi glider ad Seinens vandveje.
Kort dagsprogram for 5 dages flodkrydstogt på Seinen:
Dag 1: Ankomst Paris, Busrundtur og ombordstigning (A)
Dag 2: Vernon, Gåtur og tid på egen hånd (M,F,A)
Dag 3: Honfleur, gåtur og tid til egne oplevelser (M,F,A)
Dag 4: Rouen, gåtur og tid til egne oplevelser (M,F,A)
Dag 5: Paris og hjemrejse (M)
Praktisk information:
På anløbsdage uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle transportudgift ikke inkluderet og dermed på egen regning. Dette gælder også, hvis rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte inkluderede program. Deltager du i udflugterne, skal du være opmærksom på, at de kan være strabadserende og kan foregå i kuperet terræn.
De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor der er helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være for egen bekostning, medmindre andet fremgår af dagsprogrammet.
I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for, at det annoncerede program gennemføres. Eventuelle vejrmæssige udfordringer kan dog have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden, hvilket kan påvirke sejlrute, slusesejlads og havneanløb. I tilfælde af sådanne uforudsete hændelser kan det blive nødvendigt at justere dagsprogrammet på stedet.
Vi gør opmærksom på, at skibet af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader brug af rollator eller kørestol ombord.