The Devon Valley Hotel
I en rolig og naturskøn del af vinlandet, lidt uden for Stellenbosch, finder vi det charmerende Devon Valley Hotel. Hotellet ligger højt med en betagende udsigt over vinmarker og olivenlunde, og i horisonten anes Helderberg-bjergene.
Hotellet har 50 elegant indrettede værelser, de fleste med storslået udsigt over det omkringliggende landskab. Vi bor i forskellige kategorier, alle dejlige værelser indrettet med eget badeværelse og alle moderne bekvemmeligheder, såsom wi-fi, kabel-tv, køleskab, te- og kaffefaciliteter.
Her emmer det af ægte sydafrikansk gæstfrihed, og hotellets historie rækker tilbage til 1947, hvor hovedbygningen blev opført i canadisk cedertræ. Den oprindelige arkitektur er bevaret og kombineret med en nutidig kolonistil, hvilket skaber en stemningsfuld og imødekommende atmosfære.
Hotellet har en dejlig restaurant med tilhørende terrasse, samt en udendørs pool.
Læs mere om Devon Valley Hotel på hotellets hjemmeside
Kulturrejser Europa er ikke ansvarlig for indholdet eller vedligeholdelsen af eksterne hjemmesider.